For at reducerer risikoen for en brand opstår ved udførelse af varmt arbejde, arrangerer vi certifikatkurser i varmt arbejde for VVS-, el.installatører og tagdækkere mm.
Deltagerne får et certifikat som dokumentation overfor bl.a. virksomheder og forsikringsselskaber på, at de har gennemført et kursus om Varmt Arbejde.
Certifikatet er gyldigt i Danmark, Norge, Sverige og Finland i 5 år.
Ny forsikringsbetingelser vedr. Varmt Arbejde
De håndværkere, der anvender gnistskabende og varmeudviklende arbejdsredskaber, udviser ikke altid den fornødne forsigtighed, hvorfor flere forsikringsselskaber har besluttet at sætte særlig fokus på dette område. Det sker ved indførelse af en ny selvrisikobestemmelse for varmt arbejde på tings-og ansvarsforsikringer. Er de udførende håndværkere ikke certificerede i varmt arbejde, kan selvrisikoen let løbe op i kr. 100.000,-
Der skal to ting til for at åbnå en mindre selvrisiko.
Hvert år opstår der ca. 1000 brande som følge af “varmt arbejde”, dvs. vinkelslibning, svejsning og skærebrænding. Klare sikkerhedsregler og opsyn med arbejdsstedet efter arbejdets afslutning kunne forhindre de fleste.
Reparationer eller ombygninger på virksomheder udføres ofte af udefrakommende håndværkere uden kendskab til virksomhedens særlige risikoområder.
Det er derfor vigtigt
at virksomheden har en sikkerhedsansvarlig, der kan instruere håndværkerne og kontrollere arbejdsstedet, før arbejdet begynder
at virksomhed og håndværkere indgår en skriftlig aftale, der beskriver, hvem der skal udføre hvad, og hvordan ansvaret er fordelt
Aftalen skal også oplyse om placering af brandfarlige væsker og stoffer, let antændelige materialer, følsomme maskiner og brandslukningsmateriel